Mihintale

Mihintale er en lille rolig landsby, som er kendt for sit tempel kompleks. De historiske optegnelser viser, at Mihintale spillede en særlig rolle i indførelsen af buddhismen i Sri Lanka. Byen anses for at være buddhismens fødested i Sri Lanka, og er et yndet endags udflugtsmål, særligt hvis man er i Anuradhapura nogle dage.

Vi har forladt Anuradhapura og sat kursen mod en tiltrængt badeferie i Trincomalee på Sri Lankas østkyst. Efter fem minutters kørsel beslutter vi impulsivt at gøre holdt i Mihintale, som ligger på vejen og kun 13 km fra Anuradhapura. Vi havde ikke planlagt dette stop, men der var et eller andet der sagde os, at vi ikke blot kunne køre forbi buddhismens vugge i Sri Lanka.

1.843 trin til himlen

Mihintale kloster kompleks ligger på en lille bjergtop ca. 300 meter over havets overflade, og en række granittrapper fører op til de vigtige dele af komplekset. Heldigvis ligger de på forskudte plateauer, så vi kan få nogle små hvil undervejs på de 1.843 trin til toppen. Vi kan undgå halvdelen af trapperne, hvis vi kører ad Old Road i stedet for at begynde fra bunden, og med tanke på, at vi blot ville gøre et kort stop på vej mod strand og vand, er det fristende.

Vi bliver dog hurtigt enige om, at bruge et par ekstra timer i Mihintale og tage de mange trappetrin fra bunden til toppen. Vi er her tidligt på dagen, så den ekstreme varme har ikke fået fat endnu, hvilket vi hurtigt bliver glade for, som vi bevæger os op mod det første plateau.

Kantaka Chetiya

Kantaka Chetiya er en antik stupa, som ligger på det første plateau. Vi får forklaret, at chetiya, dagoba og stupa er tre ord for det samme. Kantaka stupaen blev formentlig bygget i årene før Kristi fødsel, og var oprindeligt mere end 30 meter høj. Den er ikke blevet vedligeholdt i nyere tid og er i dag kun 12 meter. Rundt om stupaen står flere skulpturer af dværge, gæs og andre figurer, og det er overraskende at se, hvor velbevarede de er.

På plateauet findes også 68 huler bygget som små klosterenheder til munkene, som benyttede dem til at bede, meditere og udføre buddhistiske ritualer i. De bliver ikke brugt i dag, men giver et næsten surrealistisk billede af en fjern fortid.

Klosterets kantine

Vi er nu nået til det andet plateau, som dannede rammen om tre forskellige funktioner. På den ene side af stien står ruinerne af, hvad der dengang må betegnes som munkenes kantine. Det var her forrådskamrene var, og munkene indtog deres måltider. Et sirligt udformet system udhugget i granit ledte vandet fra toppen af bjerget ned til dette område, og står velbevaret som et bevis på datidens ingeniørkunst. Også to store og lange trug står tunge og velbevarede. I disse opbevarede munkene ris, som var den tids hovedmåltid, morgen, middag og aften.

På den anden side af stien ses ruinerne af et helligt hus – The Relic House – hvor levn fra vigtige buddhistiske personer opbevaredes og tilbedtes. I midten er der to store stentavler, hvor der stadig kan ses en inskription. Det var datidens whiteboard tavler, hvor dagens opgaver blev skrevet, og hvem der skulle gøre hvad. Uden for det hellige hus, står der også fire små høje bygget af sten. De ligner mest af alt minature stupaer, men vi får at vide, at det er små krematorieovne. Tankevækkende!

De sidste skridt

Trappetrinene bliver mere smalle og stejle jo højere vi kommer op, og var det ikke for de spændende ting vi allerede har set og udsigten, der bliver bedre og bedre, var vi nok gået ned igen. Men vi er ligesom mange af de andre på vej op, blevet grebet af historiens visuelle fortælling. Og øverst venter en klippe med en fantastisk udsigt.

På det sidste plateau møder vi en statue af kongen af Anuradhapura, som på dette sted mødte Indiens buddhistiske kejsers søn Mahinda og omvendtes til buddhismen. For at markere denne vigtige begivenhed opførtes en mindre stupa kaldet Ambasthale Dagoba. Stupaen er som mange andre kridhvid, og bagved rejser klippetoppen sig, som vi om lidt skal op på. På den anden side sidder en stor hvid Buddha figur og omfavner området med sin mediterende ro.

Hvis vi syntes, at de mange trappetrin op mod toppen var anstrengende, er de for ingenting at regne mod de stejle trin, udhugget i selve Aradhana Gala klippen op til udkigsplateauet. Hold da op. Heldigvis er der gelænder hele vejen op, men det er både anstrengende og en lille smule svedprovokerende. Men nu står vi på toppen af Aradhana Gala, som betyder meditationsklippen, og har den mest fantastiske og skønne udsigt så langt øjet rækker. Den hvide Buddha til den ene side og den store hvide Mahaseya Dagoba til den anden, og der i mellem det smukke Sri Lankanske landskab. Dette er bare en af de helt store oplevelser, og vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi gjorde det rigtige, da vi besluttede at besøge Mihintale.

Nu skal vi bare ned igen!

Overnatningsmuligheder i Mihintale

Mihintale har ikke selv de store hoteller, men tæt derpå ligger en række gode og fine hoteller. Du kan se udvalget her.

Spørgsmål og erfaringer med Mihintale

Har du besøg Mihintale må du meget gerne smide en kommentar, så andre kan få glæde af dine erfaringer og læse om fordele/ulemper ved stedet. Du er også velkommen til, at stille spørgsmål om Mihintale via nedenstående kommentarfelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *