Det første du skal have styr på når du planlægger, at rejse til Sri Lanka, er selvfølgelig at få styr på flybilletterne.

Der er ikke direkte flyforbindelser mellem Danmark og Sri Lanka, men det kan gøres med en enkel mellemlanding. Samlet tager rejsetiden med en enkelt mellemlanding mellem 13-18 timer – alt efter hvor længe du skal vente i lufthavnen på fly nr. 2.

Søg efter flybilletter her

Billige flybilletter til Sri Lanka

Idet Sri Lanka  der altid (på den ene eller anden kyst) er godt vejr, er der aldrig meget billige fly billetter til Sri Lanka.

Men hvis du er hurtigt ude og finder de billigste billetter, kan du finde dem tur/retur for omkring 5-6.000 pr. person. Fra de 5-6.000 går billetprisen op til 8-9.000 for de dyreste.

Du kan komme til Sri Lanka fra alle landets lufthavne, som fx.:

Aalborg – Sri Lanka
Billund – Sri Lanka
København – Sri Lanka

Lufthavne på Sri Lanka

Sri Lanka har 3 internationale lufthavne:

Bandaranaike international Aiport, der ligger i Katunayake, der er en forstad til Negombo. Bandaranaike er den mest brugte lufthavn og den man næsten altid flyver til. Grundet placeringen er den også kendt som Katunayake International Airport og Negombo international Airport. Den har også et 4. navn nemlig Colombo International Airport. Colombo er hovedstaden på Sri Lanka og da Bandaranaike Aiport er den man oftest flyver til kendes den også under dette navn.

Ud over Bandaranaike findes der også Ratmalana Airport der ligger i Colombo og Mattala Rajapaksa Airport.

Gode råd til når du bestiller flybillet

Der er meget at huske og tænke over, når du skal bestille din flybillet: bestil i god tid og find de bedste flybilletter.

Husk som det første altid at bestille i god tid – jo længere du venter, jo dyrere bliver det.

Hvis du bestiller i god tid, er chancen for, at finde nogle gode billetter også større, så du ikke skal rejse på et dårlig tidspunkt af døgnet og du kan også nemmere finde de flybilletterne med kortest samlede rejsetid.

Når du skal mellemlande, er det en god ide, at holde lidt øje med tiden på dine afgange, så du ikke pludselig ender med, at skulle overnatte mellem de to flyafgange. Generelt er det en god idé, at tænke over, hvornår du rejser. Er du f. eks. ikke god til, at sove i fly er det måske bedst, at undgå at flyve om natten. Husk at det altid er lokale tider, der står på rejseplanen.

Der er en lille tidsforskel mellem Sri Lanka og Danmark på 3,5 (4,5 alt efter sommer/vinter tid) timer. De 3,5/4,5 timer skal ligges til den danske tid, så hvis klokken er 10:00 i Danmark er den 14:30 i Sri Lanka.

Vær fleksible

Vi var rimelig fleksible med, hvorfra vi kunne flyve og derfor søgte vi efter billetter fra hele landet + Hamborg. Vi ville dog helst flyve fra Ålborg, da der her er gratis parkering i lufthavnen, men kun hvis fly billetterne herfra, ikke var dyre end de andre lufthavne J

Fly med en eller to mellemlandinger

I din søgning efter billetter vil du opdage, at du kan finde billetter med både en og to mellemlandinger og næsten alle flyene går via et af de arabiske lande. Det er nemlig næsten altid et af de arabiske fly selskaber, der har de billigste fly billetter til Sri Lanka. Dette er der dog ikke noget negativt ved – tvært i mod – da deres fly er af virkelig høj klasse og der er god plads og service ombord på flyet og de er altid glade for små lyshåret børn J

Se efter den totale flyvetid

Vi valgte faktisk tre mellemlandinger og skift af fly, da det passede bedst med sønnens søvn og den totale flyvetid var kun en time længere end ved 1 mellem landing. Når man ser efter flybilletter er det nemlig vigtigt, at man ser på den totale flyvetid, da der nemlig kan være 10-12 timers forskel og kun få hundrede kroner at spare.

Da vi selv bestilte flybilletter

Da vi søgte lidt for sjov (inden vi vidste at vi skulle af sted), fandt vi 3 billetter fra Ålborg til Colombo for 14.500 kr. Da vi et par uger efter var klar til at bestille, ja så var prisen 21.000 kr. Vi brugte et par uger på, at finde forskellige afgange og vi endte med 3 fly billetter for 16.500 kr. – denne gang fra Hamborg.  Det kan således betale sig, at holde et vågen øje med billetterne og bruge en af de mange services til at finde flybilletter.

Visum og indrejseblanket

Noget andet du skal huske er, at du skal have visum for at rejse ind i Sri Lanka – du kan læse om hvordan du får dit visum her. Derudover vil du i flyet modtage en indrejseblanket (Entry-Permit Card), som du skal udfylde (også selvom du har et visum) og det skal du aflevere ved paskontrollen sammen med din visumkvittering.